Bofællesskabet Piletoften

Bofællesskab for fire unge i Tåstrup

I partnerskab med Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune har Thorshøjgård pr. august 2019 etableret Bofællesskabet Piletoften for fire unge mellem 16 og 22 år.

Hvem er de unge?

De unge beboere kan alle passe job, uddannelse og fritidsinteresser, men de er sårbare og kan have en tendens til ensomhed, nedsat selvværd og mangel på initiativ.

I eksemplet nederst på siden kan du få et indtryk af, hvad der kendetegner målgruppen.

Hvad kan Bofællesskabet Piletoften give dem?

I Bofællesskabet Piletoften får de unge voksenkontakt samt praktisk og pædagogisk støtte, der skal gøre dem parate til at flytte i egen bolig og leve et selvstændigt liv.

Det kan fx handle om budgetlægning, hverdagsrutiner, personlige spørgsmål og sociale relationer.

Alle får sit eget private værelse, og er samtidig en del af et fællesskab med andre unge.

Hvilke voksne yder støtten?

15 timer fordelt på 3 aftener om ugen vil der være en uddannet pædagog fra Thorshøjgård til stede i bofællesskabet. Pædagogen motiverer de unge og hjælper dem i udviklingen af personlige og sociale kompetencer.

En pedel sørger for de fysiske rammer – fx at rydde sne, slå græs, klippe hæk og vedligeholde huset.

Mød Sara
– et eksempel på en beboer i Bofællesskabet Piletoften:

Sara er 18 år. Siden hun var 4 år, har hun boet i en plejefamilie, fordi hendes forældre på grund af egne vanskeligheder ikke havde ressourcerne til at give hende den omsorg, hun havde behov for.

Sara går i gymnasiet og drømmer om at blive skolelærer. I sin fritid går hun til håndbold, og hun har fritidsarbejde i Fakta et par timer om ugen.

Sara skal flytte ind i bofællesskabet, fordi hun gerne vil tilbage til lokalområdet, hvor hun voksede op i sine første år af livet, og hvor hun stadig har lidt familie.

Hun er er ikke klar til at flytte i egen, selvstændig bolig. I bofællesskabet kan hun få lidt støtte, indtil hun føler sig helt klar til at stå på egne ben.

Sara er en pige, der er psykisk sårbar på grund af sin ulige start på livet og svære opvækstbetingelser. Hun er umoden og har et lavt selvværd, og ofte føler hun sig utilstrækkelig. Hun har svært ved at skabe og fastholde sociale relationer og venskaber, og derfor slås hun med ensomhed og i perioder depression. I sine depressive perioder kan hun være indesluttet, mut og genert.

Da Sara ikke naturligt – som andre unge – har sine forældre til at støtte sig i overgangen til voksenlivet med alt, hvad det indebærer, har hun brug for professionel støtte fra en pædagog, der kan hjælpe med almindelige praktiske ting i hverdagen.

Det er fx at lægge et budget, betale sine regninger, kontakt til offentlige myndigheder, huske at gå til tandlægen mv. Hun kan også have brug for hjælp til at indføre en rutine for rengøring, ligesom hun kan have brug for hjælp til at lægge en madplan og skrive en indkøbsliste, så SU’en rækker til hele måneden.

Sara har også brug for en voksen, som hun kan dele stort og småt med, og de glæder og udfordringer man støder på som ung. Hun har således brug for den omsorg og støtte, en forælder naturligt ville tilbyde sit barn.