Om Special Skills

Unge med særlige behov inviteres til Special Skills 

Thorshøjgård og 11 uddannelsestilbud for unge med særlige behov har udviklet og afholdt Special Skills, der har samme indhold som Skills Stafetten, men som er målrettet udskolingselever med særlige behov, der modtager specialundervisning.

Special Skills er et nonprofit arrangement, der afdækker og stimulerer faglige kompetencer, interesser og talenter blandt unge med særlige behov.

D. 4. september 2019 fra 10-14 dyster flere end 260 elever (inddelt i hold á 3 personer) i en række faglige skills, som blandt andet stilles tilrådighed af SkillsDenmark.

Målet med Special Skills er, at eleverne gennem de mange faglige konkurrencer skal samarbejde om at løse en række faglige udfordringer og opgaver for derved at finde ud af, hvad de er gode til og hvad de har interesse for. Dagen er sammensat af en lang række forskellige discipliner indenfor bl.a. gartneri, teknik, auto, køkken, snedker, detail, botræning og meget andet, så eleverne får en forsmag på de mange forskellige muligheder og faglige retninger, der findes efter folkeskolen.

Formålet med Special Skills er at give faglig inspiration til unge i udskolingen, der modtager specialundervisning!

Sværhedsgraderne var inddelt i tre niveauer, så alle kunne være med.

 

 

Inspiration til videre uddannelse

Udover konkurrencerne i skills giver Special Skills de unge og deres lærere mulighed for at møde en række forskellige uddannelsessteder, som stiller op med information og aktiviteter, der viser de unge, hvad de kan tilbyde.

Alle deltagere får gratis forplejning i løbet af dagen og alle modtager et diplom ved dagens afslutning. Vinderne af de forskellige Special Skills bliver kåret og får medaljer og fine præmier.

Hvem kan du møde til Special Skills?

Til Special Skills kan flere end 260 tilmeldte unge møde et bredt udvalg af forskellige faglige uddannelsestilbud, der hver især præsenterer forskellige faglige aktiviteter, som de unge kan prøve kræfter med. Meningen er at vise de unge et bredt udvalg af forskellige faglige muligheder – og at skabe en dag fuld af faglig inspiration.

Hvordan skifter man f.eks. et dæk, binder en flot buket blomster, planter en blomst, løser en kreativ matematikopgave eller bakker med en havetraktor og meget mere….?

Find ud af det hele (og bliv endnu klogere i forhold til, hvad du er god til og interesseret i) til Special Skills den 4. september 2019 fra 10-14.

‘Markedspladsen’ åbner allerede kl. 9 – samtidig med indskrivningen. På Markedspladsen kan du møde disse 12 steder: