Personalepolitik
Thorshøjgårds grundholdninger i medarbejderpolitikken:
- At medarbejderne kender institutionens mål, rammer og indsatsområder.
- At medarbejderne som engagerede initiativtagere går aktivt ind i at præge udviklingen ved at søge indflydelse på beslutninger.
- At medarbejderne aktivt medvirker til, at de personalepolitiske mål realiseres i hverdagen.
- At medarbejderne er bruger-, proces- og resultatorienterede.
- At medarbejderne er åbne overfor forandringer i jobfunktion.
- At medarbejderne er åbne overfor jobrotation.
- At medarbejderne aktivt deltager i efteruddannelse/træning/supervision på jobbet, der sikrer overensstemmelse mellem jobkrav og de faglige og personlige kvalifikationer.
- At medarbejderne gennem åbenhed bidrager til et godt samarbejdsklima.
- At tryghed i jobbet skabes gennem egen udvikling og ved selvstændigt ansvar. Derfor er menneskelig og faglig bredde hos medarbejderne af stor vigtighed.
THORSHØJGÅRD vil som arbejdsgiver fremme medarbejdernes kvalifikationer gennem uddannelse og supervision.
THORSHØJGÅRD ønsker, at Thorshøjgårds ansatte oplever deres arbejdsplads som et sted med gode arbejdsforhold for personalet, herunder godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der fremmer samarbejde og trivsel, samt en arbejdsplads, hvor der lægges vægt på anstændighed, åbenhed, samarbejde og respekt for det enkelte menneske.
THORSHØJGÅRD ønsker at være en fleksibel arbejdsplads, hvor der tages individuelle og personlige hensyn under hensyntagen til de primære opgaver.
THORSHØJGÅRD ønsker, at de ansatte skal føle tryghed - ikke ved at vide, at alt er som før, men ved at have indsigt i og indflydelse på udviklingen og egen jobsituation.
Download hele personalepolitikken
